Resumé
Detektiven Lönnrot tilkaldes, da rabbineren Yarmolinsky findes myrdet på et hotelværelse. I skrivemaskinen sidder et stykke papir, hvorpå der står skrevet: Det første bogstav i Navnet er sagt. Dette tolker Lönnrot som et tegn på, at mordet er en del af et ritual med henblik på at finde frem til Guds hemmelige navn. Menneskeofringer har nemlig været brugt i en vis
Hassidim-sekts søgen efter Guds hemmelige navn. Han afviser derfor politikommissærens
teori om, at mordet er sket ved en forveksling mellem rabbineren og Tetraken af Galilia, som har en suite overfor rabbinerens, og om hvem det er kendt, at han er i besiddelse af verdens kostbareste safirer. Morderens motiv skulle have været at stjæle safirerne. Men den teori afviser Lönnrot som for tilfældig og for uinteressant. Lönnrot udtaler senere til
avisen, at han er ved at studere Guds hemmelige navne ud fra de bøger, som rabbineren har efterladt sig. Der sker endnu 2 mord med nøjagtig en måneds interval mellem hvert af de tre mord. På de følgende to gerningsstederne er der skrevet henholdsvis ‘Det andet bogstav i Navnet er sagt ’ og ‘Det sidste af bogstaverne i Navnet er sagt ’, hvilket bekræfter Lönnrots teori om, at mordene er rituelle. Desuden sendes der et kort til politikommissæren, hvorpå der er indtegnet en ligebenet trekant ud fra de tre mords gerningssteder. Men Lönnrot stiller
sig ikke tilfreds med denne forklaring på, at det sidste mord nu er begået. Han ved, at Guds navn staves med 4 bogstaver, og at det sidste bogstav derfor ikke er blevet ‘udtalt’ endnu. Med passeren afsætter Lönnrot derfor et 4. punkt på kortet, så punkterne danner en rombe. Punktet markerer, hvor det 4 mord må finde sted d. 3., nøjagtig en måned efter det 3. mord.
Dagen før det forventede mord begiver han sig hen til stedet for at bese det inden mordtidspunktet og bliver her overrasket af en kriminel ved navn Red Scharlach, som i sin tid svor at slå Lönnrot ihjel. Scharlach fortæller ham, at det første mord var en tilfældig forveksling, som kriminalkommissæren havde ment det var, men at det er ham, der står bag 2. og 3. mord, og som han har arrangeret dels ud fra sin viden om Lönnrots søgen efter morderen gennem studierne af Guds hemmelige navn, dels gennem hans kendskab til hans måde at arbejde på. Så Lönnrot bliver offer for det fjerde mord.
Fortæller samt genre model:
"Døden og passeren" fortælles fra en mere eller mindre alt-vidende fortæller. Vi får de ting at vide, som er relevant for det givne tidspunkt.
Den er bygget op over "surprise" modellen, hvilket vil sige, at vi ikke ved hvad historien vil ende med, før vi når enden af den.
Karakteristisk af hovedpersonerne:
Erik Lönnrot:
Han beskrives som en ihærdig detektiv. Han går meget i detaljer og går ikke videre til andet, medmindre han har undersøgt alt andet grundigt først.
Han beskrives som en utroligt tænkende person og tildels mistænkelig overfor selv de mindste detaljer. Oveni det, virker han særdeles forsigtig når han gennemgår en sag.
Så sig selv som en rendyrket logiker.
Miljø/Samfundsskildring:
Miljøet skildres som et lettere dystert miljø. Det meste (hvis ikke alt) foregår om aftenen/natten. Lokationerne er ofte hoteller, en bar eller et alsidiges hus.
Samfundet beskrives som være ret "trygget". Politiet virker ikke til at være særlig indgribene den nævnte sag/mord, da der kun høres om Detektiv Lönnrot og nogen gange en anden detektiv, have med sagen at gøre.
Temaer:
Hævn er klart det største tema i teksten. Scharlach planlægger denne hævn meget nøje, efter et fejlagtigt mord på en rabbiner.
Der bruges trigonometri i fortællingen. Dette ses blandt andet da der fortælles at Lönnrot kigger på kortet og da finder en ligebenet trekant (dannet af de 3 lokationer), for så senere at kunne udregne den fjerde (og sidste) lokation..
Forfatteren benytter sig også tildels af labyrinter (hvilket han også er kendt for), i den måde opklaringen foregår.
Fortæller samt genre model:
"Døden og passeren" fortælles fra en mere eller mindre alt-vidende fortæller. Vi får de ting at vide, som er relevant for det givne tidspunkt.
Den er bygget op over "surprise" modellen, hvilket vil sige, at vi ikke ved hvad historien vil ende med, før vi når enden af den.
Karakteristisk af hovedpersonerne:
Erik Lönnrot:
Han beskrives som en ihærdig detektiv. Han går meget i detaljer og går ikke videre til andet, medmindre han har undersøgt alt andet grundigt først.
Han beskrives som en utroligt tænkende person og tildels mistænkelig overfor selv de mindste detaljer. Oveni det, virker han særdeles forsigtig når han gennemgår en sag.
Så sig selv som en rendyrket logiker.
Miljø/Samfundsskildring:
Miljøet skildres som et lettere dystert miljø. Det meste (hvis ikke alt) foregår om aftenen/natten. Lokationerne er ofte hoteller, en bar eller et alsidiges hus.
Samfundet beskrives som være ret "trygget". Politiet virker ikke til at være særlig indgribene den nævnte sag/mord, da der kun høres om Detektiv Lönnrot og nogen gange en anden detektiv, have med sagen at gøre.
Temaer:
Hævn er klart det største tema i teksten. Scharlach planlægger denne hævn meget nøje, efter et fejlagtigt mord på en rabbiner.
Der bruges trigonometri i fortællingen. Dette ses blandt andet da der fortælles at Lönnrot kigger på kortet og da finder en ligebenet trekant (dannet af de 3 lokationer), for så senere at kunne udregne den fjerde (og sidste) lokation..
Forfatteren benytter sig også tildels af labyrinter (hvilket han også er kendt for), i den måde opklaringen foregår.
